Når naboen støjer: Danske forskere undersøger vores forhold til babygråd og morgenfester

Tunge, slæbende skridt. Døre, der smækker. Babygråd. En spontan morgenfest. En knirkende seng. Eller måske et skænderi.

De fleste, der har boet i byen, har sikkert haft en nabo, hvis larm gik dem på nerverne.

Et dansk forskningsprojekt undersøger nu, hvordan støj fra vores naboer påvirker os, og hvordan vi forholder os til vores vilkårlige næste.

Naboens støj klør som et myggestik

»Det føles, som om det klør. Jeg prøver at ignorere det, ligesom jeg siger til mine børn, at de skal gøre, hvis de får et myggestik.«

Sådan forklarer den 37-årige caseperson ‘Liva’, der bor på Østerbro, at hun oplever generne, når hun kan høre sine naboer tale lavmælt på den anden side af soveværelsesvæggen lige inden sengetid.

»Naboerne taler på en helt stille og rolig måde, der er intet at klage over, men lyden er mere generende for mig, end musik for eksempel ville være, fordi det er privat,« tilføjer den anonymiserede 'Liva'.

Hun er én af flere end 30 interviewpersoner, der har fortalt Sandra Lori Petersen, leder af forskningsprojektet ‘Hvad er nabostøj?’ på Københavns Universitet, om sine problemer med nabostøj.

Øget fokus på støj og sundhed

Videnskaben har de seneste år fået øjnene op for støjs betydning for vores sundhed.

Indtil videre har forskning og undersøgelser på området dog mest handlet om susen fra motorvejen og brummende trafikpropper og ikke den helt nære støj fra den anden side af væggen, som 'Liva' beretter om.

Og det er et problem, fortæller postoc på Institut for Antropologi på Københavns Universitet Sandra Lori Petersen til Videnskab.dk:

»Der er god grund til at formode, at nabostøj også har sundhedsskadelige konsekvenser,« siger Sandra Lori Petersen om projektet, som er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

»Vores mål er at undersøge mønstre og tendenser i folks oplevelse af gene i forhold til, hvornår lyden af naboer bliver til generende støj,« tilføjer hun.

Naboens larm er et underbelyst emne

Ifølge undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2005, 2010 og 2017 anslås det, at 35 procent af folk, der lever i lejligheder i Danmark, er forstyrret af nabostøj.

Det indikerer altså, at nabostøj er en udfordring for mange. Samtidig er det et problem, vi ved meget lidt om, pointerer Sandra Lori Petersen:

»Når nabostøj ikke i særlig høj grad har været undersøgt, skyldes det, at det ikke er en form for støj, hvis gene umiddelbart lader sig måle,« siger hun.

Nabostøj er noget andet en trafikstøj

Trafikstøj er generelt nemmere at måle, da støjen fra trafik i højere grad handler om decibel, altså hvor højt lydniveauet er.

Støjen, der opleves, fra ens nabo kan sjældent blot opgøres som lydniveau.

»Nabostøj handler mere om karakteren af lyden fra din nabo. Her kan meget private lyde, der eksempelvis ikke er så høje, virke mere forstyrrende end højere lyde, som eksempelvis fra trafikken, der generelt er mere monotone,« forklarer Sandra Lori Petersen.

Hun fremhæver en caseperson som ‘Liva’ som et eksempel på, hvor svært det er at måle gener ved nabostøj, da det er så forskelligt fra person til person, hvordan generne opleves.

Derfor mener hun også, at den kvalitative tilgang, der bygger på interview og personlige oplevelser, som antropologien tilbyder, kan byde ind med nogle nuancer, der hidtil har været savnet i undersøgelsen af nabostøj.

Dansk undersøgelse efterlyses

Det bakkes op af civilingeniør og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Birgit Rasmussen, der er del af forskningsgruppen for Bygningsfysik og Konstruktioner på Aalborg Universitet og har arbejdet med emnet i mange år.

Birgit Rasmussen forklarer, at man i Storbritannien og flere andre lande har foretaget undersøgelser om nabostøj, men at de har manglet i en dansk sammenhæng. Derfor hilser hun også det nye projekt velkommen.

»Jeg synes, at det er godt, at der bliver udført nogle undersøgelser på dansk, så kan man ikke bortforklare problemet længere,« siger Birgit Rasmussen.

Hun mener, at der mangler et sted, hvor man kan kortlægge og varetage problemet på nationalt plan.

»Det er ikke sådan, at vi har et centralt organ i Danmark, hvor man kan indrapportere nabostøj,« påpeger Birgit Rasmussen.

Lydforholdene i danske boliger er et problem

Birgit Rasmussen arbejder blandt andet med at kortlægge lydforholdene i danske boliger.

Cirka en million hjem i Danmark findes i etagebyggerier. Halvdelen af dem blev bygget inden indførelsen af lydisolationskrav, der blev skrevet ind i bygningsreglementet i 1961, og siden blev skærpet i 2008 og 2018.

Generelt er det kun nybyggeri fra 2010 og frem, der opfylder nugældende minimumskrav for lydisolation for nybyggeri, og Birgit Rasmussen estimerer, at det er færre end fem procent af de en million hjem i etageboligbyggerier, der opfylder minimumskravene.

Lær din nabo at kende

Selvom forskningsprojektet ‘Hvad er nabostøj?’ stadig kun lige er begyndt, har de to antropologer allerede nu kortlagt et par tydelige tendenser på baggrund af deres feltarbejde.

Først og fremmest er der tendens til, at folk oplever lyde fra naboer, de ikke kender eller identificerer sig med, som mere generende end naboer, som de har en nær relation til eller identificerer sig med.

Altså, hvis det er din fætter, der bor under dig, er du mere tilbøjelig til at acceptere hans tumlerier, end hvis det er en vildt fremmed. Du er endda også mere tilbøjelig til at acceptere støj, hvis det kommer fra en person, som du kan spejle dig i.

Hvis du eksempelvis selv har børn, er det sandsynligvis nemmere for dig at acceptere barnegråd, end hvis du ikke har. Eller hvis larmen foregår på et sprog, du ikke kender, kan det gå dig mere på nerverne, end hvis det er et sprog, du kender.

En gammel ulækker mand, der hører Beatles

Sandra Lori Petersen fortæller videre om kvinden ‘Anna’, der er i begyndelsen af 30’erne. Hun bor lige under en familie, der har et par døtre i teenagealderen.

Teenagedøtrene holdt fest en torsdag aften, og i begyndelsen var hun irriteret, men siden satte hun faktisk pris på det, fordi de spillede Nik og Jay og Medina, som ‘Anna’ også hørte i sin studietid.

»Jeg havde næsten lyst til at skrive til mine venner: »Jeg føler mig 21 igen-agtigt. Kan I huske, da vi dansede til det og det og det?«,« fortæller ‘Anna’ ifølge Sandra Lori Petersen.

Når teenagedøtrernes far til gengæld skruede op for The Beatles, fandt hun det omvendt mere generende.

»Måske er det, fordi jeg nemmere kan relatere til nogle unge på 18-19 år end en gammel, ulækker mand på 52 år, der hører Beatles,« fortæller hun.

Det er ifølge Sandra Lori Petersen ét eksempel på, at vi har nemmere ved at acceptere støj fra naboer, som vi selv spejler os i.

Problemet er den anden

Derudover har interviewene vist, at nabostøj meget ofte opfattes som et adfærdsmæssigt problem.

Hvilket betyder, at det er noget, der skal løses ved, at »nogen«, oftest dem der antages at producere støjen, ændrer adfærd.

»Det giver fin mening, når støjen stammer fra fester midt om natten, men når det drejer sig om, at overboen går på sit gulv uden sko på, begynder det at være meget svært at få dem til at ændre adfærd,« fortæller Sandra Lori Petersen.

Det giver den grundlæggende udfordring, at dem, som oplever problemet, og dem, som kan løse problemet, ikke er de samme.

Meget lidt fokus på boligens forhold

Mens de adspurgte i projektet har meget fokus på adfærd, er det påfaldende, at der i meget ringe grad er fokus på tynde vægge eller knirkende gulve, altså de enkelte lejligheders forfatning, fortæller Sanda Lori Petersen.

»Man kunne forestille sig, at det ikke var overboens adfærd, men konstruktionen af etageadskillelsen, der var del af problemet, så kunne over- og underbo måske i fællesskab udarbejde en løsning,« påpeger Sanda Lori Petersen.

»De fleste lejligheder lever ikke op til de gældende minimumskrav for lydisolation,« tilføjer hun med henvisning til en rapport fra Aalborg Universitet fra 2015.

Birgit Rasmussen, der står bag den nævnte rapport, efterlyser i højere grad oplysning og lovgivning på området, for eksempel når man renoverer gamle lejligheder.

»Der skal mere bevidsthed om lydforhold til generelt. Når man renoverer, bør man i højere grad tage lydforholdene med ind og se, hvad man kan forbedre. Det gør man alt for lidt nu,« siger Birgit Rasmussen og tilføjer:

»Man har altid fokus på at tænke energiforhold og nyt køkken ind i renoveringer af ældre boliger, men man glemmer ofte lydforholdene. Måske fordi, man ikke kan se dem.«